Klarhed over spisepause for statens ansatte

De faglige organisationer og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er nået frem til en endelig klarhed over, hvem der har en overenskomstmæssig ret til betalt spisepause.

Ved statens overenskomstforhandlinger i 2018 (OK18) aftalte parterne en præcisering af, hvem der har en ret til betalt spisepause. Efterfølgende opstod der på enkelte om-råder uenighed om forståelsen af aftalen.

Flemming Vinther, Formand for CFU udtaler:

”Vi er tilfredse med at vi oplever en minister og en ny styrelse som oprigtigt ønsker en ny start. Dette er langt mere end pæne ord. Det viser i handling over for vores medlemmer og organisationer, at man ønsker dialogen og samarbejdet.

Med præciseringen kan vi nu med rette sige, at vi sammen har skabt forudsætninger for at tilliden mellem parterne igen er tilstede og dermed skabt et godt afsæt for at OK21 kan blive præget og båret af gode og konstruktive forhandlinger.”

Læs pressemeddelelsen her.   

Læs forliget her.

Pressemeddelelse

De statsligt ansatte siger JA til OK18

De statsligt ansatte har ved urafstemning sagt ja til løn- og ansættelsesvilkår for de næste tre år. Dermed er det forlig, som Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) indgik med Finansministeriet den 28. april, vedtaget. Overenskomsten har virkning fra 1. april 2018 til 31. marts 2021.

Formand for CFU Flemming Vinther udtaler: Jeg er rigtig glad for, at vi har fået medlemmernes accept af OK18-forliget. Jeg tror, at det har været vigtigt for medlemmerne, at vi får forbedret reallønnen, at lønudviklingen kommer til at matche den private, og at vi har fået sikret spisepausen. Og så har der for første gang i 10 år været afsat midler til forbedringer for de enkelte overenskomstgrupper.”

Over de kommende tre år får alle en lønstigning på knap 6,1 procent. Ud over dette forventes en lokal lønudvikling på 1,5 procent, den såkaldte reststigning, som blandt andet er udtryk for den lønudvikling, som sker igennem den lokale løndannelse. Resultatet betyder samlet forbedringer på 8,1 pct. i staten i OK18-perioden, og ligger hermed helt på linje med forventningerne til udviklingen i den private sektor.

Flemming Vinther fortsætter: Forliget betyder også, at den betalte spisepause er sikret som en overenskomstmæssig ret. Det står nu sort på hvidt, at arbejdsgiverne ikke kan afskaffe pausen ensidigt - eller uden lønkompensation. Skulle arbejdsgiverne en dag i fremtiden ønske at afskaffe den betalte spisepause, så skal det aftales med lønmodtagerne.”

Forliget betyder også, at privatlønsværnet og suspendering af reguleringsordningen er afskaffet. Og hensigtserklæringen fra OK15 om udligning af den fiktive lønforskel mellem det private og statslige arbejdsmarked – også kaldet ”løngabet” – er faldet bort.

Flemming Vinther siger: ”Det betyder, at vi er nu gået tilbage til den ”gamle” reguleringsordning, som indebærer, at staten ikke sakker bagud i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Endelig vil jeg nævne, at vi er blevet enige med arbejdsgiverne om, at den fælles kompetenceindsats bliver omlagt i perioden, så midlerne til kompetenceudvikling af statens ansatte bliver samlet i en ny fond, der har fokus på individuel kompetenceudvikling.”

For yderligere kommentarer kontakt Flemming Vinther, formand for CFU, mobil nr.  20 41 93 61.

Statsansatte: Vi fik en løsning for alle

Efter knap 300 timer i Forligsinstitutionen har forhandlerne for de statsansatte indgået en overenskomstaftale. Dermed er en konflikt afværget. ”Jeg er utrolig glad for, at vi kom helt i mål, så vi nu har en løsning for alle offentligt ansatte. Et stærkt fællesskab har bragt os hertil”, siger de statsansattes forhandler Flemming Vinther, der især glæder sig over, at det på statens område lykkes at sikre den betalte spisepause for alle og en lønudvikling, der følger den private.

”Det er en kæmpe sejr for alle, der har stået sammen om en løsning for alle, at vi nu også er i hus med en overenskomst for statens ansatte. Vi har haft et historisk sammenhold, som ikke mindst har vist sig på gader og stræder og på de sociale medier. Det har været helt afgørende for, at det lykkes at indgå en god aftale med vores arbejdsgiver, som jeg oprigtigt kan anbefale medlemmerne at stemme ja til”.

Sådan siger forhandler for de statsansatte, Flemming Vinther, efter at der lørdag eftermiddag blev indgået et forlig for de 180.000 ansatte i staten. Dermed er der indgået forlig for alle offentligt ansatte, og en konflikt er undgået:

”Vi har aldrig ønsket en konflikt. Derfor er jeg selvfølgelig lettet over, at det ikke blev nødvendigt for at komme i mål med vores tre hovedkrav: Vi har sikret en lønudvikling, som følger den private, og som sikrer reallønsfremgang for alle. Vi har sikret den betalte spisepause som en overenskomstmæssig ret for alle, der har den i dag. Dermed har vi slået fast, at arbejdsgiver ikke kan pille ved vores rettigheder uden at aftale det med os – hverken nu eller i fremtiden. Underviserne fik ikke en ny aftale ved OK18, men vi har sikret, at forhandlingerne ved OK21 vil blive ført på et helt andet og bedre grundlag. Det vil CFU sammen med Forhandlingsfællesskabet være garant for sker. De nye muligheder SKAL bruges”.

Før aftalen er en realitet, skal den til afstemning blandt medlemmerne:

”Det har taget lang tid og mange sværdslag at blive enige om den samlede pakke. Nu står vi med en balanceret aftale, både vi og arbejdsgiver er tilfredse med. Det er vigtigt – både for de statsansatte og for alle, der er afhængige af en velfungerende offentlig sektor. Vi var aldrig nået dertil, hvis det ikke havde været for det store pres, der er blevet lagt fra de mange, der har bakket op. Det er fællesskabet og sammenholdet, der har sikret, at det lykkes at finde en løsning for alle”.

Det indebærer forliget:

  • Offentligt ansatte får lønstigninger, som sikrer reallønsstigninger, og at den offentlige lønudvikling følger den private. Det er samtidig lykkes at fjerne Corydons forhadte privatlønsværn.
  • Den betalte spisepause er sikret som en overenskomstmæssig ret for alle, der har den i dag. Det vil sige, at arbejdsgiver ikke kan ændre ved spisepausen uden at aftale det ved forhandlingsbordet– hverken nu eller i fremtiden.
  • En kommission på det kommunale område med stærke suveræne beføjelser skal skabe et grundlag for forhandlingerne om en ny aftale om arbejdstid, også for underviserne i staten. Udgangspunktet er, at underviserne skal have rammer, så de kan lykkes med deres vigtige opgaver.

Yderligere oplysninger:

Flemming Vinther, formand for CFU og formand for HKKF, mobil 2041 9361
Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation, mobil 2164 6293
Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, mobil 2147 2686
Jesper K. Hansen, formand for CO10 og formand for CS, mobil 6068 8119
Rita Bundgaard, næstformand i OAO-S og formand for HK Stat, mobil 6120 6465

Se OK 18 Resultatet af forhandlingerne mellem Ministeren for offentlig innovation og CFU her.

CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg består af fire centralorganisationer: Akademikerne, Lærernes Centralorganisation, CO10 og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-Stat).

Regeringen: Privat lønudvikling er 8,6 procent

Det er halve sandheder, når arbejdsgiverne påstår at deres ”tilbud” vil give lønstigninger til offentligt ansatte, der lægger sig op af de privates

Efter Regeringens egen prognose bliver den private lønudvikling 8,6 procent de næste tre år. Derfor er Sophie Løhde på en spintur overfor befolkningen, når hun påstår, at de offentligt ansatte har sagt nej til lønstigninger, der matcher de private. Løhdes tilbud lyder nemlig på 6,7 procent. 

”Vi har brug for at gøre det klart overfor danskerne, hvad uenigheden om løn handler om.  De offentlige arbejdsgivere bruger meget tid på at udlægge det som om, at vi kræver ekstraordinære lønstigninger, der ligger langt over lønstigninger på det private arbejdsmarked. Men fakta er, at regeringens egne økonomer siger, at lønudviklingen ligger på 8,6 procent”, siger Flemming Vinther, formand for CFU. Helt nye tal fra Det Økonomiske Råd forudser endvidere en lønudvikling på det private arbejdsmarked på 9,2%.

Sophie Løhde og Michael Ziegler fortæller medierne, at de tilbyder lønstigninger, der matcher det pri­vate forlig. Men deres lavere tal skyldes, at de har foretaget en grundlæggende ændring af den sædvanlige måde at beregne OK-ramme på ved de offentlige overenskomstforhandlinger.

Det private forlig siger nemlig ikke noget om den faktiske lønudvikling på det private arbejdsmarked, da en stor del af lønnen forhandles lokalt. Derfor tager parterne normalt udgangspunkt i Den Økonomiske Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der udarbejder en prognose for den private lønudvikling.

”Det er frustrerende, at arbejdsgiverne går ud af forhandlingslokalet og forsøger at fremstille os som grådige og uansvarlige ved at bruge spin og halve sandheder. Vi har en reel uenighed om lønstigningerne, men den går på, at vi mener, at vi skal tage udgangspunkt i forventningerne til lønudviklingen på det private arbejdsmarked, mens arbejdsgiverne vil fastsætte en markant mindre procent”, siger Grete Christensen, forhandlingsleder for regionalt ansatte.

Yderligere oplysninger:
Flemming Vinther, formand for CFU, mobil 2041 9361
Anders Bondo Christensen, formand for Forhandlingsfællesskabet, mobil 2164 6293
Grete Christensen, forhandlingsleder på det regionale område, mobil 2013 7155


Fakta:

Den Økonomiske Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet udkom i december 2017. Heri skønnes den private lønudvikling at stige med 2,8% i 2018 og 2,9 % i 2019. I 2020 er der ikke offentliggjort et skøn (sædvanligvis antages stigningstakten at fortsætte uændret, det vil sige 2,9%, i alt 8,6 %). Ministeriet slår desuden fast, at de skønnede lønstigninger må betegnes som moderate i lyset af den økonomiske udvikling.

Citat fra redegørelsen:

”Fra 2. kvartal 2017 trådte den nye overenskomstaftale på det private arbejdsmarked i kraft. De centrale overenskomstaftaler dikterer generelt alene mindstebetaling og minimallønssatser på hovedparten af overenskomstområderne, mens den faktiske lønregulering i vid udstrækning forhandles lokalt.”

(Økonomisk redegørelse, dec. 2017, p. 129).

Og senere…

”Frem mod 2019 ventes lønstigningstakten på baggrund af ovenstående at tiltage fra 2,5 pct. i 2017 til 2,9 pct. i 2019. Set i lyset af at dansk økonomi forventes at bevæge sig ind i en højkonjunktur med tiltagende pres på arbejdsmarkedet, er lønstigningstakterne forholdsvis moderate. Det kommer til udtryk ved, at den nominelle lønstigningstakt i 2019 omtrent svarer til det historiske gennemsnit, jf. figur 4.32.” (Økonomisk redegørelse, dec. 2017, p.130).

 

Fælles pressemeddelelse CFU og Forhandlingsfællesskabet:

Lockout vil ramme almindelige danskere hårdt

Lønmodtagerne ønsker en løsning for alle – ikke en lammende konflikt

Med sine voldsomme lockout-varsler ved en kommende storkonflikt risikerer de offentlige arbejdsgivere at sætte hele den danske model på spil.

Chefforhandlerne på kommunernes, statens og regionernes område peger alle på, at de nye lockout-varsler vil ramme danskerne særdeles hårdt.

”Der er tale om en unødig og en dramatisk skærpelse fra arbejdsgiverne side. Det er mindre end en uge siden, at lønmodtagerne blev beskyldt for at tage befolkningen som gidsler. Sandheden er, at vi med godt ti procent af lønmodtagerne i konflikt naturligvis ville lægge pres på vore arbejdsgivere. En kommende lockout vil ramme borgerne unødigt hårdt,” siger Anders Bondo Christensen, der er chefforhandler på det kommunale område.

Han peger på, at for at en konflikt på arbejdsmarkedet kan have frigørende karakter, så skal der udtages mindst ti procent af medlemmerne. Det er præcis, hvad lønmodtagerne har peget på. Det er nu arbejdsgiverne, der gør konflikten meget, meget voldsom.

”Ved at øge dramatikken og gøre en konflikt meget voldsom, beder arbejdsgiverne tydeligvis om et hurtigt lovindgreb. Lønmodtagernes strejkekasser skal drænes mest muligt ved at skærpe konflikten, og tilsvarende vil det skæppe betragteligt i de offentlige kasser. Det er at sætte den danske model med de ellers så berømte frie forhandlinger på spil. Ministeren bringer konflikten til et helt nyt niveau. Vi har udtaget omkring 15.000 statsansatte til strejke. Ministeren svarer igen med at udtage 120.000 til lockout. Hun siger, at de 15.000, vi har udtaget, vil være til stor gene for rigtigt mange danskere. Så må almindelig husmandslogik vel tilsige, at 120.000 må være til meget stor gene for rigtigt, rigtigt mange danskere,” mener Flemming Vinther, formand for de statsansatte i CFU

Også Grete Christensen, lønmodtagernes chefforhandler på regionernes område, ser meget drastiske perspektiver ved dagens lockout-melding:

”Vi vil gerne opfordre hele rækken af offentlige arbejdsgivere til at tænke på de signaler, der sendes til deres medarbejdere. Alle taler om at den danske økonomi buldrer derudaf – men ønsket fra offentligt ansatte om at være en del af opsvinget og blive tilgodeset på linje med privatansatte nærmest tromles til side. Det er på grænsen til et tillidsbrud i det samarbejde, som vi har arbejdet for mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Tilliden i hverdagen er helt afgørende for sammenhængskraften i Danmark. Og vi ser i dag et tillidsbrud, der risikerer at få betydning mange år ud i fremtiden. Som forhandlere har vi aldrig gået efter konflikt, men at opnå forhandlingsløsninger. Det er fortsat vores mål,” siger Grete Christensen.

Yderligere oplysninger:
Anders Bondo Christensen, formand for Forhandlingsfællesskabet, mobil 2164 6293
Flemming Vinther, formand for CFU, mobil 2041 9361
Grete Christensen, forhandlingsleder på det regionale område, mobil 2013 7155

15.000 statsansatte er udtaget til konflikt

Fagforbundene under det statslige forhandlingsfællesskab, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), varslede i dag konflikt på op mod 150 statslige arbejdspladser. Det betyder at ca. 15.000 statsligt ansatte nedlægger arbejdet, hvis ikke det lykkes parterne at finde en løsning i Forligsinstitutionen.

Som konsekvens af sammenbruddet i forhandlingerne om overenskomst for både statsligt, kommunalt og regionalt ansatte er risikoen for storkonflikt i den offentlige sektor større end nogensinde.

Derfor afsendte de statsligt ansatte i dag konfliktvarsler for 10% af de statsansatte. For de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, er konfliktvarslerne nødvendige for at sende et klart signal til arbejdsgiversiden:

“Efter seks dages marathon-forhandlinger, har vi måtte konstatere, at det ikke er muligt at finde en løsning, der sikrer gode vilkår for en stærk offentlig sektor og for de ansatte, der hver dag knokler for at få det hele til at hænge sammen. Derfor varsler vi konflikt - ikke fordi vi ønsker en konflikt, men for at øge presset på at opnå en aftale”. Det siger Flemming Vinther og uddyber:

“Det er klart, det kommer til at kunne mærkes, når så mange offentligt ansatte nedlægger arbejdet. Mange af vores medlemmer udfører opgaver, der er helt tæt på borgernes hverdag. Det kommer til at have konsekvenser bredt - vi udtager alt fra rengøringsassistenter til operasangere. Derfor håber vi også, vores arbejdsgiver tager den her situation alvorligt.”

Torsdag indledte parterne et forløb i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden har til opgave at hjælpe parterne til at finde frem til en aftale. Hvis ikke det lykkes, vil en lang række offentlige arbejdspladser over hele landet blive ramt af konflikt.

Selvom der fra fagbevægelsens side ikke tages let på risikoen for konflikt, er der bred enighed om, at der i denne runde af overenskomstforhandlinger er så mange vigtige og principielle sager på bordet, at man er villige til at gå i konflikt, hvis det bliver nødvendigt:

“Krisen er ovre, og manglende villighed til at investere i den offentlige sektor kan ikke længere camoufleres som en nødvendighed. Det, vi oplever nu, er et bevidst politisk valg om ikke at prioritere den offentlige sektor og dens medarbejdere. Det kan vi ikke acceptere. Hverken i forhold til løn, arbejdstid eller spisepause.”

For yderligere kommentarer, kontakt Flemming Vinther på 20419361.